Personlige data i Lionbridge

Personlige data (eller politik om beskyttelse af personlige oplysninger)

Ved at anvende denne hjemmeside accepterer du, at dine personlige data kan blive indsamlet, behandlet og anvendt i henhold til denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

Lionbridge respekterer og beskytter dit privatliv. Personlige data indsamles og behandles i overensstemmelse med lovgivningen om databeskyttelse. Bemærk følgende angående vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger:

Omfang

Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger fastlægger håndteringen af personlige oplysninger, vi modtager, mens du anvender Lionbridges hjemmeside. Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger gælder ikke for hjemmesider for de øvrige virksomheder i koncernen. Hjemmesider for andre eksterne institutioner er heller ikke dækket af vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

Indsamling og brug af oplysninger

Lionbridge indsamler personlige oplysninger, så snart du udfylder og sender interaktive formularer til os. Dette er tilfældet, når du

  • Beder os om specifikke oplysninger (efternavn, fornavn, e-mail, oplysninger om din virksomhed osv.)
  • Sender os feedback
  • Sender os en ordre eller ønsker at kontakte os.

Vi bruger disse personlige data til at

  • Kontakte dig, hvis du har anmodet om det
  • Behandle dine ordrer
  • Udføre interne markedsanalyser

Derudover modtager og gemmer vi automatisk oplysninger fra serverlogs (browsersoftware, IP-adresser, hjemmesider, der er blevet besøgt, osv.). Disse oplysninger bruges til fejlfinding og andre tekniske formål.

Der anvendes cookies på denne hjemmeside. Cookies er små datafiler, der sendes fra webserveren til brugerens browser, første gang brugeren besøger en hjemmeside. De gemmes på brugerens computer eller i browserens cachelager. Næste gang du besøger denne hjemmeside på den samme computer, kontrollerer browseren, om der allerede findes en cookie. Browseren sender derefter de data, som er gemt i cookien, til webserveren. Det betyder, at webserveren kan registrere, om browseren allerede har besøgt denne hjemmeside.

De personlige data, vi indsamler ved hjælp af cookies, anvendes på følgende måde:

  • Til at forbedre de serviceydelser, vi tilbyder, og producere interne markedsanalyser
  • Til at gemme dine foretrukne sprogindstillinger
  • Til at tildele IP-adresser efter region
  • Til at kontrollere, om JavaScript kan anvendes
  • Til at udføre en anonym analyse af brugen af hjemmesiden.

De indsamlede personlige data bruges kun i forbindelse med Google Analytics. Det bemærkes, at de indsamlede data aldrig vil blive brugt til at identificere den person, der anvender denne hjemmeside.

Du kan indstille din browser, så cookies fra vores hjemmeside ikke gemmes på din harddisk. Du kan også slette cookies, som allerede er gemt på din computer. Hvis du vælger at gøre dette, vil ikke alle funktioner på denne hjemmeside kunne bruges. Især virker nogle webapp-funktioner ikke uden cookies. Hvis brugen af cookies blokeres, kan disse funktioner derfor ikke anvendes. Den nøjagtige fremgangsmåde for ændring af browserens indstillinger afhænger af, hvilken browser du anvender.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du angiver og ændrer browserindstillinger, i menuen “Hjælp” i browseren.

Google Analytics

Denne hjemmeside bruger Google Analytics, der er en webanalysetjeneste fra Google, Inc. (“Google”). Google Analytics bruger “cookies”, som er tekstfiler, der indsættes på computeren for at gøre det muligt at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien genererer om, hvordan du bruger hjemmesiden (herunder din IP-adresse) overføres til og lagres af Google på servere i USA. Ved aktivering af IP-anonymisering afkorter/anonymiserer Google den sidste oktet i IP-adressen til EU-medlemsstater samt andre parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det sker kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til og afkortes af Google-servere i USA. Google bruger på vegne af hjemmesideudbyderen disse oplysninger til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteter på hjemmesiden til hjemmesideoperatører og levere andre services med tilknytning til hjemmesideaktivitet og internetbrug til hjemmesideudbyderen. Google sammenkobler ikke din IP-adresse med andre data, som opbevares af Google. Du kan afvise brugen af cookies ved at foretage de relevante indstillinger i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at du måske ikke kan bruge alle funktionerne på hjemmesiden, hvis du gør det. Desuden kan du forhindre Google i at indsamle og bruge data (cookies og IP-adresse) ved at downloade og installere det browser-plug-in, som findes her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=en.

Videregivelse til tredjepart

Under visse omstændigheder videregives dine personlige oplysninger til andre selskaber i koncernen eller til tredjepartsudbydere både i USA og internationalt, forudsat at disse accepterer at behandle de personlige data i henhold til denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger og derved garanterer, at dine personlige data beskyttes i samme omfang. Lionbrige garanterer, at vi ikke vil videregive dine personlige data til kommercielle formål eller til andre formål end dem, der fremgår af omstændighederne, eller som er fastsat ved lov.

Overførsel af data til/fra vores hjemmeside

Du bekræfter herved, at overførsel af data til/fra vores hjemmeside sker på eget ansvar. Lionbridge kan ikke, hverken kontraktligt eller ikke-kontraktligt, gøres ansvarlig for eventuelle skader i forbindelse med overførslen af data.

Ændringer af politikken om beskyttelse af personlige oplysninger

Lionbridge forbeholder sig ret til at ændre sin politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Ændringerne træder i kraft, så snart de er offentliggjort på hjemmesiden. Ved fortsat at bruge hjemmesiden accepterer du ændringerne. Hvis der er tale om en grundlæggende ændring i politikken om beskyttelse af personlige oplysninger, offentliggøres den på et fremtrædende sted på Lionbridges hjemmeside.

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe