CLS 4-Text opnår blåstempling som "partner­leverandør" for John Deere

WALTHAM, Mass. – 5. juli 2016CLS 4-Text, der ejes af Lionbridge, har opnået blåstempling som partnerleverandør for 2015 i John Deere Achieving Excellence Program. Placeringen som partner er den bedste, en leverandør kan få hos Deere & Company. CLS 4-Text, der har hovedsæde i Berlin, blev valgt på grund den høje kvalitet af virksomhedens produkter og løsninger samt virksomhedens evne til at skabe løbende forbedringer. Medarbejdere fra virksomheden modtog prisen under en formel overrækkelse den 13. april 2016 i Zweibrücken i Tyskland.

CLS 4-Text leverer global oversættelse og lokalisering til John Deeres afdeling i Mannheim i Tyskland. "Vi er stolte af, at John Deere anerkender vores kontinuerlige indsats for at levere kvalitet. Vi føler, at vores unikke kombination af lokal ekspertise og global skalering er det, der skal til, for at hjælpe John Deere med at bevare global ensartethed på tværs af brands," udtaler Tom Spel, General Manager for Lionbridge i Centraleuropa. "Vi har arbejdet sammen med John Deere i mange år, og vi er utroligt glade for at modtage den største kvalitetsstempling som partnerleverandør for tredje år i træk."

Leverandører, som deltager i Achieving Excellence-programmet, vurderes en gang om året inden for en række vigtige præstationskategorier, blandt andet kvalitet, omkostningsstyring, levering, teknisk support samt bølgelængde, som er en måling af imødekommenhed. John Deere Supply Management søsatte programmet i 1991 for at skabe en ramme for leverandørvurdering og -feedback, der fremmer løbende forbedring.

Om CLS 4-Text

CLS 4-Text GmbH med adresse i Berlin har leveret kvalitetsoversættelser inden for teknisk dokumentation i snart 20 år. Virksomheden har specialiseret sig inden for maskinteknik, elektroteknik, informationsteknologi, automobilteknik, miljøvidenskab og fysiske videnskaber samt virksomhedskommunikation og tilbyder fuldt integreret oversættelsesstyring.
CLS 4-Text har været medlem af Lionbridge Group siden januar 2015.

www.4-text.de

Om Lionbridge

Lionbridges løsninger hjælper mere end 800 af verdens førende brands med at øge deres internationale markedsandele, opnå hurtigere accept af deres produkter og nå ud til kunder på lokale markeder overalt i verden. Ved at udnytte vores innovative cloudteknologiplatforme og vores globale crowdteam, der består af over 100.000 cloudbaserede samarbejdspartnere, tilbyder vi løsninger inden for oversættelse, onlinemarketing, global content management og programtests, som sikrer global ensartethed på tværs af brands, lokal relevans og teknisk anvendelighed gennem hele kundens produktlivscyklus. Lionbridge har hovedsæde i Waltham i Massachusetts, USA, og løsningscentre i 27 lande. Læs mere på www.lionbridge.com.

Mediekontakt:

Sara Buda
Lionbridge Technologies
sara.buda@lionbridge.com
+1-781-434-6190

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe