Kemper vælger Lionbridge GeoFluent til kundepleje på tværs af kanaler og sprog

Nedbryd sprogbarrierer i tale, chat, video og tekst, og tilbyd dermed en samlet kundeoplevelse.

WALTHAM, Massachusetts – 2. maj 2016Lionbridge Technologies, Inc. (NASDAQ: LIOX) meddelte i dag, at Kemper Corporation (NYSE: KMPR) har valgt Lionbridges GeoFluent løsning til kundepleje på tværs af alle kanaler og sprog. Med GeoFluent kan Kemper eliminere sprogbarrierer i kommunikationen med deres kunder og levere oversættelse i realtid til kontaktcentermedarbejdere, uanset om det gælder tale, virtuel og medarbejderassisteret flersproget chat, e-mail, mobil, sociale medier, sms osv.

Inden for den første måned med implementering af GeoFluent interagerede Kemper med kunder på 44 forskellige sprog, herunder spansk, mandarin, vietnamesisk, koreansk, arabisk, russisk, armensk og kantonesisk. Som følge heraf leverer Kemper høj kvalitet og opnår stort kundeengagement på tværs af sprog og kanaler uden at behøve at ansætte indfødte sprogbrugere eller bygge nye kontaktcentre i de forskellige lande.

“I forsikringsbranchen servicerer vi en bred vifte af kunder i hele landet, og det er afgørende at kunne levere uovertruffen kundeservice i realtid, uanset hvilket sprog kunderne taler,” udtaler Kelly Trochak, First Notice of Loss Manager for Kempers skadebehandlingsteam. "Med GeoFluent kan vi nu ikke blot henvende os til en bredere målgruppe, men også strømline kommunikationen og sørge for, at hver enkelt kunde får en god oplevelse, uanset hvad sprog kunden taler, eller hvor vedkommende kommer fra.”

Sprogforskelle kan skabe udfordringer for virksomheder i kundeplejen, når de udvider markederne og skal håndtere forskellige sprog. Ved at benytte Lionbridges tjenester kan Kemper kommunikere problemfrit med kunderne på mere end 300 sprog og samtidig minimere de globale supportomkostninger.

“Vores samarbejde med Kemper demonstrerer vores evne til at levere innovative oversættelsesløsninger, som giver en fantastisk kundeoplevelse på tværs af sprog, kanaler og platforme,” udtaler Marc Osofsky, Senior Vice President og General Manager hos Lionbridge. “Ved at vælge GeoFluent kan Kemper skille sig ud som en udbyder, der leverer samme gode kundepleje til alle kunder på flere kanaler og flere sprog.”

Du kan finde flere oplysninger under http://www.lionbridge.com/solutions/interpreter-services/.

Om Lionbridge

Lionbridges løsninger hjælper mere end 800 af verdens førende brands med at øge deres internationale markedsandele, opnå hurtigere lancering af deres produkter og nå ud til kunder på lokale markeder overalt i verden. Ved at udnytte vores innovative cloudteknologiplatforme og vores globale crowdteam, der består af over 100.000 cloudbaserede samarbejdspartnere, tilbyder vi løsninger inden for oversættelse, onlinemarketing, global content management og programtests, som sikrer global ensartethed på tværs af brands, lokal relevans og teknisk anvendelighed igennem hele kundens produktlivscyklus. Lionbridge har hovedsæde i Waltham i Massachusetts, USA og løsningscentre i 27 lande. Læs mere på http://www.lionbridge.com.

Om Kemper

Kemper-gruppen er en af landets førende forsikringsselskaber. Med aktiver for USD 8 mia. kan Kemper tilbyde personligt tilpassede løsninger til enkeltpersoner, familier og virksomheder. Kempers samlede forretning er kendetegnet ved, at de:

  • Tilbyder forsikring af hjem, bil, liv, helbred og værdigenstande
  • Har seks millioner forsikringer
  • Er repræsenteret af 30.000 agenter og mæglere
  • Har 6.000 ansatte, som er dedikeret til at levere uovertruffen service
  • Har licens til at sælge forsikringer i 50 stater og District of Columbia

Få mere at vide om Kemper.

Mediekontakter:

Aimee Jen
Text100
NALionbridge@text100.com
+1-617-399-4924

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe