Kreg Tool vælger Lionbridge som oversættelsesleverandør for at styrke sin ekspansion i Europa

Førende producent af værktøj til arbejde i træ indgår aftale med Lionbridge om oversættelse af europæiske hjemmesider og produktetiketter under overholdelse af europæisk lovgivning

WALTHAM, Massachusetts – 15. august 2017Lionbridge Technologies, Inc., verdens førende oversættelsesleverandør og digitale kommunikationsvirksomhed, meddelte i dag, at Kreg® Tool, en førende producent af værktøj og tilbehør til gør det selv-folk og alle, der kan lide at arbejde med træ, har valgt Lionbridge som sin oversættelsesleverandør i forbindelse med deres ekspansion på udvalgte europæiske markeder. Lionbridge har udarbejdet fire lokaliserede websites, hvor Kregs kunder i Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien kan hente detaljerede oplysninger om bl.a. produkter og idéer på deres modersmål og dermed give dem mod på at gå i gang med egne projekter.

Efterhånden som Kreg fik større international tilstedeværelse, blev virksomheden opmærksom på behovet for at have en stærk partner for effektivt at kunne nå ud til deres globale og meget brede kundeskare. Et af de vigtigste punkter i virksomhedens ekspansionsstrategi var at oversætte den engelsksprogede hjemmeside til flere sprog, så kunderne kunne få adgang til produktvejledninger samt projektidéer og -planer på deres foretrukne sprog. Lionbridge gennemførte oversættelsesprojektet på ganske få uger og overgik Kregs forventninger til tempo og kvalitet.

Derudover oversatte Lionbridge Kregs produktmanualer og etiketter til 12 europæiske sprog med henblik på at overholde europæiske regler og forbedre kundernes sikkerhed. Det er vigtigt at give præcise anvisninger på mange sprog, så brugeren får den rette sikkerhed og opnår de ønskede resultater.

“Kreg inspirerer millioner af forbrugere til at arbejde med projekter i træ, og det giver dem en fornemmelse af at have udrettet noget. Vi kan ikke leve op til vores formål ved kun at stille oplysninger og ressourcer til rådighed på engelsk,” fortælller Rick Bentrott, International Sales Manager hos Kreg Tool. “Nu hvor vi bruger Lionbridges oversættelses- og lokaliseringsekspertise, kan vi tilbyde flere af vores kunder de ressourcer, de har behov for, så de kan skabe projekter, der overgår deres forventninger, uanset om de er begyndere eller gamle i gårde.”

Projektet er et samarbejde mellem de to selskaber, der strækker sig over otte år, og hvor Lionbridge skal oversætte Kregs marketingmaterialer til spansk og fransk for Lowe’s Home Improvement-butikker i Nordamerika.

“I de seneste 28 år er Kreg Tool vokset og blevet et af de mest respekterede brands inden for produkter til gør det selv-træarbejde, og virksomheden har kunder over hele verden,” udtaler Rich Tobin, COO for Global Translation, Marketing and Engineering Services. “Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Kreg, mens de bygger deres forretning op på de globale markeder og skaber endnu flere positive resultater inden for kundeengagement og loyalitet.”

Om Lionbridge

Som verdens største leverandør af sproglige løsninger hjælper vi hver eneste dag mere end 800 af verdens førende brands med at effektivisere deres kommunikation – globalt såvel som lokalt. Vi er et team af mere end 100.000 medarbejdere og leverandører med forskellige kompetencer inden for sprog, kultur og teknologi, hvilket giver os mulighed for at hjælpe vores kunder med oversættelse og lokalisering, digital marketing, global engineering og test af programmer. Lionbridge har lokale kontorer i 27 lande verden over og har hovedsæde i Waltham i Massachusetts, USA. Læs mere på: http://www.lionbridge.com.

Om Kreg

Kreg® skaber løsninger, der giver træentusiaster og gør det selv-folk mod på at skabe deres egne projekter. Ud over de kendte Kreg Jig®-borekasser tilbyder Kreg også løsninger til opmåling, markering, skæring, samling, fastspænding, fræsning, montering og forberedelse af arbejdspladsen. Desuden tilbyder Kreg inspiration og support via nyhedsbreve, sociale medier, Kreg Owners’ Community og BuildSomething.com - et fællesskab for passionerede gør det selv-folk. Kregs produkter fås i hele Nordamerika og udvalgte øvrige markeder via lokale forhandlere, byggemarkeder og online-forhandlere. Læs mere her: www.kregtool.com.

Mediekontakt:

Aimee Jen
Text100
NALionbridge@text100.com
+1 415-593-8402

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe