Lionbridge og Rocket Sound Partner går sammen om at levere integreret stemmeproduk­tionsløsning på flere sprog til videospil

Rocket Sounds oprindelige kildelyd kombineret med Lionbridges globale spilproduktionsløsninger giver hurtigere time-to-market og gør det enklere for spiludgivere at sende nye, globale produkter på markedet

Waltham, Massachusetts og Los Angeles, Californien – 8. juni 2015 — Lionbridge Technologies, Inc. (NASDAQ: LIOX) og Rocket Sound LLC meddelte i dag, at de har indledt et samarbejde om komplette, globale løsninger til levering af lyd til spiltitler – fra produktionsløsninger med engelsk som originalsprog til oversættelse til flere sprog og voiceover på verdensplan.

Som verdensleder inden for løsninger til oversættelse og test af spil leverer Lionbridge Game Services ressourcer, teknologier, faciliteter, processer og værktøjer til flersproget spilproduktion i verdensklasse. Rocket Sound er en kendt leder inden for taleproduktionsløsninger til videospil på engelsk.

“Den moderne, globale spilindustri kræver hurtige og fleksible løsninger til oversættelse, lokaliserings-QA og global voiceover, så spiludgivelser kan komme på markedet samtidigt flere forskellige steder,” fortæller Tugdual Delisle, SVP Games and Entertainment, Lionbridge. “I samarbejde med Rocket Sound, Nordamerikas førende produktionsselskab for lyd til videospil, tilbyder vi kunderne en samlet, global, robust lydproduktionsløsning."

Centralt placeret i samarbejdet er en global end-to-end-løsning til produktion af lyd til spiltitler – fra produktionsløsninger på engelsk til oversættelse til flere sprog og voiceover på verdensplan.

“Markedet for videospil er i rivende udvikling. Gennem vores partnerskab med Lionbridge Game Services kan vi være på forkant med vores kunders udviklingsbehov og understøtte dem på alle tænkelige niveauer,” fortæller Tom Hays, President i Rocket Sound. “Lionbridge har ligesom os fokus på høj kvalitet. Det vidner deres globale tilstedeværelse og ensartede resultater på tværs af sprog om. Rocket Sounds evne til at kombinere spil med branchens bedste engelsksprogede stemmer og Lionbridges omfattende internationale taleproduktionsløsninger i topkvalitet giver tilsammen konsekvente produktlinjer og markedets bedste videospil.

Om Lionbridge

Lionbridges løsninger hjælper mere end 800 af verdens førende brands med at øge deres internationale markedsandele, opnå hurtigere accept af deres produkter og nå ud til kunder på lokale markeder overalt i verden. Ved at udnytte vores innovative cloudteknologiplatforme og vores globale crowdteam, der består af over 100.000 cloudbaserede samarbejdspartnere, tilbyder vi løsninger inden for oversættelse, onlinemarketing, global content management og programtests, som sikrer global ensartethed på tværs af brands, lokal relevans og teknisk anvendelighed gennem hele kundens produktlivscyklus. Lionbridge har hovedsæde i Waltham i Massachusetts, USA og løsningscentre i 26 lande. Læs mere på http://www.lionbridge.com.

Om Rocket Sound

Rocket Sound, LLC driver nogle af Los Angeles’ bedste og mest fleksible lydstudier med utallige muligheder for optagelse af skuespillerleveret lyd til AAA-spil og -animationer. Kernen i Rocket Sound udgøres af en gruppe nøglepersoner fra det tidligere Technicolor Game Sound Services. Rocket Sound har fokus på at hjælpe kunder med at producere globale bestsellers i form af interaktiv underholdning. Teamet har i årevis været en del af prestigeprojekter, som stillede tårnhøje krav til deadlines og kreativitet. Læs mere på http://www.rocketsound.net.

Mediekontakt

Sara Buda
Lionbridge Technologies
sara.buda@lionbridge.com
+1 978-964-1404

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe