Lionbridge forbedrer inRiver Product Information Management-connector, så flersproget produktindhold bliver fuldt automatiseret

Med Lionbridge connector er det meget nemt at integrere oversættelse og PIM-egenskaber for at forbedre det globale kundeengagement

WALTHAM, Massachusetts – 22. marts, 2017Lionbridge Technologies, Inc. offentliggjorde i dag opdateringer til Lionbridge connector i inRiver product information management (PIM)-platformen. Connectoren gør, at virksomheder let kan integrere Lionbridges industriførende automatiserede oversættelsesteknologi med inRivers prisvindende PIM-software, så virksomhederne kan lave ehandelsoplevelser for kunder over hele verden. Lionbridge connector er kompatibel med inRivers cloud- og desktop-platforme, så marketingteams kan administrere deres oversættelsesprojekter fra hvilket som helst sted og på hvilket som helst tidspunkt.

“Vi arbejdede tæt sammen med vores kunder for at samle feedback og bygge en oversættelsesoplevelse, så de mere effektivt kan nå ud til de globale markeder,“ sagde Anja Schaefer, Vice President, Global Solutions hos Lionbridge. “Den nye Lionbridge connector til inRiver reducerer arbejdsbyrden for marketingteams markant, mens de stadig har fuld kontrol over indholdsdistributionen. Vi har designet connectoren til organisationer, så de kan nå ud til deres målmarkeder med deres produkter og tjenester, mens de samtidig sparer tid og penge.“

Effektiv PIM afhænger af, at man administrerer indhold, der er spredt i hele organisationen og gør det tilgængeligt for kunder og partnere verden over. Administrationen af indhold på ét sprog kan være en udfordring og ved at udbrede PIM til flere sprog, møder man pludselig en større kompleksitet og mange nye udfordringer. Lionbridge connector til inRiver PIM er kompatibel med de nyeste versioner af inRiver og har en fuldt automatiseret, enkeltklik oversættelsesproces, der optimerer processen med at skabe og udgive det rigtige produktindhold på det rigtige sprog. Ved at administrere sin produktinformation og oversættelse igennem denne effektive proces, kan virksomheder opnå op til 72% hurtigere produktionstid med op til 44% lavere udgifter på oversættelse.

”Vi glæder os over, at Lionbridge bliver ved med at investere i udviklingen af vores fælles løsning ved at udgive sin nye integration til inRiver PIM. Denne nye integration vil fortsætte med at forbedre vores tjenestes oversættelse og den generelle Product Information Management-proces.” sagde Joe Golemba, VP Strategic Alliances of inRiver.

For yderligere oplysninger om Lionbridge/inRiver Connector, se http://www.lionbridge.com/inriver/.

Om Lionbridge

Som verdens største leverandør af sproglige løsninger hjælper vi hver eneste dag mere end 800 af verdens førende brands med at effektivisere deres kommunikation – globalt såvel som lokalt. Vi er et team af mere end 100.000 medarbejdere og leverandører med forskellige kompetencer inden for sprog, kultur og teknologi, hvilket giver os mulighed for at hjælpe vores kunder med oversættelse og lokalisering, digital marketing, global engineering og test af programmer. Lionbridge har lokale kontorer i 27 lande verden over og har hovedsæde i Waltham i Massachusetts, USA. Læs mere på: http://www.lionbridge.com.

Om inRiver

inRiver er markedsleder inden for at simplificere Product Information Management (PIM). Vi hjælper B2C og B2B flersproget handel og marketingfolk med at fortælle den perfekte produkthistorie på alle salgskanaler. Vores effektive PIM-platform hjælper skabelsen, håndteringen og distributionen af produktinformation i verdensklasse til alle kanaler og på flere sprog. Mere end 750 brands verden over bruger inRivers PIM-platform til effektivt at kontrollere produktflowet for deres globale brands. inRiver blev grundlagt i 2007 og er i dag en anerkendt og prisvindende virksomhed i markant vækst og med et bredt netværk af partnere. Virksomheden har hovedkontor i Malmø, Sverige og har ligeledes kontorer i Chicago, London, Amsterdam og Stockholm, samt salgskontorer i Phoenix og Istanbul.

###

Mediekontakt:

Aimee Jen
Text100
NALionbridge@text100.com
+1-617-399-4924

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe