Lionbridge anerkendt som en af de 20 største outsourcing­virksomheder på uddannelses­området i 2016

TrainingIndustry.com belønner de mest kompetente leverandører af uddannelsestjenester

WALTHAM, Massachusetts – 25. april 2016Lionbridge Technologies, Inc. (NASDAQ: LIOX) meddelte i dag, at de er blevet udvalgt til listen med de 20 største outsourcingvirksomheder på uddannelsesområdet af TrainingIndustry.com, som anerkender fremtrædende udbydere af uddannelsestjenester og -teknologier.

“Vi er beæret over at blive valgt til listen med de 20 største outsourcingvirksomheder på uddannelsesområdet – det er 10.gang, vi vinder denne udmærkelse i de seneste 11 år,” udtaler Jon Hart, VP og General Manager for Global Content Engineering hos Lionbridge. ”I nutidens stadigt mere digitale landskab er det afgørende for virksomhederne at levere teknisk indhold af høj kvalitet og med lokal relevans for at opfylde de højere forventninger hos kunder over hele verden. Denne pris understreger vores stadige fokus på at levere teknologi og serviceydelser af høj kvalitet, som hjælper vores kunder med at bevare føringen inden for læring og udvikling på globalt plan.”

TrainingIndustry.com gennemgår løbende virksomheder, der leverer outsourcing af uddannelsesprocesser af høj kvalitet og udfører en årlig vurdering for at bestemme leverandørernes og organisationernes erfaring og kernekompetencer. Vinderne evalueres på baggrund af synlighed i branchen, innovation og gennemslagskraft, kapacitet til at levere flere typer undervisningsydelser, virksomhedsstørrelse og vækstpotentiale, kundernes styrke samt geografisk rækkevidde.

"Top 20-listen for virksomheder, der tilbyder outsourcing af undervisning, anvendes ofte som hjælp til at vælge partnere, som kan levere en omfattende servicepakke, der kan understøtte organisationens mest strategiske læringsinitiativer,” udtaler Doug Harward, CEO for Training Industry, Inc. "Disse virksomheder er førende i vores branche, og de er godt rustet til at forsyne din organisation med de værktøjer og den vejledning, der er nødvendig for at levere en bred vifte af læringsydelser."

Organisationer bliver mere og mere afhængige af digitalt indhold for at kunne uddanne og komme i kontakt med partnere og kunder over hele verden, og Lionbridges løsninger til uddannelse og oversættelse indeholder værktøjer til problemfri levering af undervisningsindhold i realtid på tværs af flere kanaler, herunder video, web, dokumenter, mobilapps og andet.

Den komplette liste med de 20 største virksomheder, der tilbyder outsourcing af undervisning i 2016, kan ses her.

Om Lionbridge

Lionbridges løsninger hjælper mere end 800 af verdens førende brands med at øge deres internationale markedsandele, opnå hurtigere accept af deres produkter og nå ud til kunder på lokale markeder overalt i verden. Ved at udnytte vores innovative cloudteknologiplatforme og vores globale crowdteam, der består af over 100.000 cloudbaserede samarbejdspartnere, tilbyder vi løsninger inden for oversættelse, onlinemarketing, global content management og programtests, som sikrer global ensartethed på tværs af brands, lokal relevans og teknisk anvendelighed igennem hele kundens produktlivscyklus. Lionbridge har hovedsæde i Waltham i Massachusetts, USA og løsningscentre i 28 lande. Læs mere på www.lionbridge.com.

Om Training Industry, Inc.

TrainingIndustry.com fremhæver de seneste nyheder, artikler, casestudier og bedste praksis i undervisningsbranchen, og vi udgiver årlige Top 20- og Watch List-rapporter, som dækker mange sektorer af interesse for undervisningsfunktionen i virksomheder. Vores fokus er at hjælpe dedikerede virksomheder og uddannelsesmedarbejdere med at få adgang til de oplysninger, den indsigt og de værktøjer, som er nødvendige for at administrere professionel undervisning mere effektivt.

Mediekontakter:

Sara Buda
Lionbridge Technologies
sara.buda@lionbridge.com
+1-978-964-1404

Aimee Jen
Text100
NALionbridge@text100.com
+1-617-399-4924

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe