Lionbridge udnævnes som den største oversættelsesvirksomhed i verden

For femte år i træk har den uafhængige markedsanalysevirksomhed Common Sense Advisory anerkendt Lionbridge som globalt førende i den stadigt voksende oversættelsesbranche, som samlet har en omsætning på USD 43 mia.

Waltham, Massachusetts – 11. juli, 2017 — Lionbridge Technologies, Inc. meddelte i dag, at virksomheden officielt er den største oversættelsesvirksomhed i den globale oversættelses-, lokaliserings- og tolkebranche. I sin rapport “The Language Services Market: 2017” fra juli 2017 nævner den uafhængige markedsanalysevirksomhed Common Sense Advisory (CSA Research) Lionbridge som den oversættelsesvirksomhed, der har størst bruttoindtjening på det globale marked for outsourcet oversættelse og teknologi - et marked med en samlet værdi på USD 43,08 mia.

Som en del af studiet undersøgte virksomheden udbydere på alle kontinenter og deres rapporterede indtægter for 2015 og 2016 samt deres forventede indtægt for 2017. Lionbridge er førende i branchen på grund af sin innovative sprogteknologiplatform, sin fremragende globale programstyring og sit store netværk af eksperter inden for oversættelse og lokalisering. Mere end 800 globale brands benytter sig af Lionbridge til at styre deres indhold, applikationer og kommunikation på alle kanaler, platforme og sprog.

CSA Research, som har udgivet vurderinger af markedsandele og globale ranglister i de seneste 13 år, vurderer, at efterspørgslen efter oversættelse og understøttende teknologi fortsat vil vokse med 6,97 % årligt, hvilket svarer til en stigning på 5,52 % i forhold til sidste år.

“Alene det store antal af lande, mennesker og sprog – især på markeder, som oplever en enorm økonomisk vækst – betyder, at behovet for oversættelse kun vil stige i fremtiden. Og som vores analyser entydigt viser, er mennesker meget mere tilbøjelige til at købe produkter på deres eget sprog. Desuden medfører lokalisering lavere omkostninger til kundeservice og større brandloyalitet,” forklarer Don DePalma, CSA Researchs grundlægger og Chief Strategy Officer.

I takt med at både store og små virksomheder gør deres produkter og tjenester tilgængelige på flere sprog, forudser analysevirksomheden, at oversættelsesbranchen vil fortsætte sin vækst, og at omsætningen på markedet vil være steget til USD 47,46 mia. i 2021. Blandt de faktorer, der driver denne efterspørgsel, er bl.a. mobile enheder, wearables, Internet of Things (IOT), on-demand-muligheder, der understøtter live chat, sms'er, tweets og lignende, samt lovgivning, der gør det nødvendigt at oversætte.

“Når vi står øverst på CSA Researchs liste over oversættelsesvirksomheder, er det vores globale teams' fortjeneste. Hver og en af vores ‘løver’ i alle 27 lande yder sit bedste for at sikre kundernes globale succes. Det er den store og gensidige tillid, der gør Lionbridge til noget særligt,” udtaler Rory Cowan, bestyrelsesformand og CEO for Lionbridge. “Som så mange andre servicebrancher er oversættelsesbranchen for tiden inde i en rivende forandring. Sprogautomatisering og IoT er gode eksempler på dette. Som førende i branchen skubber vi til udviklingen med vores markedsførende teknologi og vores gennemtestede processer. Vores kunder, ansatte og partnere nyder alle godt af, at vi hele tiden fornyer os og leverer innovation, størrelse og vækst.”

Om Lionbridge

Lionbridge hjælper mere end 800 af verdens førende brands med at øge deres internationale markedsandele, opnå hurtigere accept af deres produkter og nå ud til kunder på lokale markeder overalt i verden. Ved at udnytte vores innovative cloudteknologiplatforme og vores globale crowd, der består af over 100.000 professionelle cloudbaserede medarbejdere, tilbyder vi løsninger inden for oversættelse, onlinemarketing, global content management og applikationstest, som sikrer global overensstemmelse på tværs af brands, lokal relevans og teknisk anvendelighed for alle berøringspunkter i kundens produktlivscyklus. Lionbridge har hovedsæde i Waltham i Massachusetts, USA og løsningscentre i 27 lande. Læs mere på www.lionbridge.com.

Om Common Sense Advisory

Common Sense Advisory er en uafhængig markedsanalysevirksomhed, der specialiserer sig i analyser og rådgivning inden for oversættelse, lokalisering, tolkning, globalisering og internationalisering. www.commonsenseadvisory.com / @CSA_Research

Mediekontakt:

Aimee Jen
Text100
NALionbridge@text100.com
+1-415-593-8402

Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe