Globale marketing­kampagner

Udvikling. Deadlines. Lancering. KPI’er. Analyser. Administration af marketingkampagner bliver ikke ligefrem enklere, når du tilsætter det globale element. Hvis du ønsker en enklere proces og et større udbytte, anbefaler vi, at du får hjælp af en erfaren partner.

Effektiv styring af globale marketing­kampagner

Globale marketingkampagner kræver stort overblik over hele processen og effektiv styring af alle dens delelementer for at opnå de ønskede KPI’er. Ud fra én overordnet markedsføringsstrategi skal der produceres og lanceres content via en række markedsføringskanaler, f.eks. hjemmesider, e-mails og sociale medier, på en række forskellige markeder og sprog.

Lionbridge råder over lokale eksperter på alle markeder, og med Lionbridge Global Campaign Management kan vi tilbyde rådgivning og vejledning i hele processen omkring dine globale marketingkampagner og din digitale kommunikation generelt. Hvis du arbejder sammen med Lionbridge, kan du nyde godt af vores erfaring og gennemarbejdede processer til styring af globale kampagner. På den måde bliver du mindre afhængig af dyre reklamebureauer, som desuden ofte mangler den globale ekspertise.

Lionbridge kan desuden hjælpe med at identificere og nedbryde de siloer inden for digital markedsføring, som muligvis eksisterer mellem de forskellige afdelinger i din virksomhed. Dette giver mulighed for at effektivisere produktionen af content til dine globale kampagner og spare tid i udrulningen af dine digitale kampagner.

Field engagement managers (FEM)

Med hjælp fra et team af Lionbridges eksperter på de enkelte markeder – vi kalder dem Field Engagement Managers (FEM) – udvikler vi et sæt strategiske retningslinjer for din kampagne. På den måde optimeres produktionen af globalt content, og det sikres, at der er fokus på samme centrale budskab i hele kampagnen, samt at dit brand præsenteres på samme måde overalt.

Teamet hos Lionbridge kan hjælpe med følgende:

  • Gennemgang af din globale markedsføringsplan
  • Udvikling og optimering af din globale kampagnestrategi
  • Struktur og opbygning af globalt content
  • Produktion af content til dine globale kampagner
  • Styring og optimering af globale marketingkampagner

Brugen af vores Field Engagement Managers giver desuden en række fordele:

  • De har en stor viden om de lokale markeder og de sproglige nuancer i kombination med viden om lige netop din branche.
  • De sikrer, at dine kampagner fungerer bedst muligt på det enkelte marked.
  • De fungerer som kontaktpersoner i udarbejdelsen af det lokale marketingmateriale og står for gennemgang og korrekturlæsning af materialet.
Lionbridge Danmark Blog | Alle indlæg
Er din globale marketingkampagne klar til at blive en global succes?

”Lyt, lær og justér” er en af de mest grundlæggende udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelsen af en global marketingkampagne.

Er din globale marketingkampagne klar til at blive en global succes? 23-10-2016
Få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe